I forbindelse med åbenthus arrangementet hos Byggecentrum Middelfart i weekenden den. 19. og 20. september 2009, vil vi gerne takke for de mange, som slog et smut forbi vort nye kontor og udstillingshus.

Tak for de mange positive tilkendegiverser om huset og vort produkt.
Følg opførslen af udstillingshuset på Byggecentrum, Middelfart.
Vi vil gerne vise dig hvor enkelt et byggesæt fra GrønBo opstilles. Huset er ikke bygget på tid, men udelukkende med henblik på at udføre et håndværksmæssigt godt produkt, med fokus på udvikling af nye byggemetoder, monteringsløsninger og materiale logistik. Når huset er færdigbygget bliver det vores daglige udstillingsvindue og kontor, hvor vi ser frem til at få en byggesnak med dig.
Limtræsremmen lagde vi ud på lecablokkene med underlag af murpap for at sikrer mod fugt fra lecablokken. Det er vigtigt at remmen udlægges vandret, da det danner underlag for resten af byggeriet. Til opklodsningen anvendte vi murpap.
Til siden kontrollerede vi krydsmålet for at sikre, at remmen lå i vinkel.
Til sidst monterede vi underlaget for mellembjælkerne med en trykimpregneret lægte, og igen er det vigtigt at arbejdet er udfør præcist, da det derved bliver nemmere at montere mellembjælker.
Mellembjælkerne blev skåret til i længde og der blev monteret et 19x125mm bræt på den ene kort side, som senere skal danne underlag for vindplader i dækkonstruktionen. Mellembjælkerne blev efterfølgende lagt oven på den allerede monteret understøtningslægte. Når forarbejdet er lavet med understøtningslægten og denne er monteret vandret, er det nemt at montere mellembjælkerne.
Logistik er vigtig på den dag hvor bjælkerne bliver leveret.
Der kom mange pakker, som skulle fordeles og løftes på plads med kran. Ved et større hus stilles pakkerne på dækket med feren ud mod facaden, på den måde er bjælkerne nemmere, at håndtere og skal ikke vendes.
Samme med leverancen af bjælker kom alle materialerne til færdiggørelsen af facaden, og træet til tagkonstruktionen. Alt blev mængde kontrolleret efter opmålingen og følgesedlen fra trælasten.
Så startede rejsning af bjælkerne. Vi startede med de nederste 2-3 bjælker hvorefter bjælkeramme blev justeret på plads, for at sikre en ensartet ventilation ved bundbjælken.
Der blev etableret hjørnestolper til afstivning. Det er vigtigt, at disse hjørnestolper står i lod.
Så begyndte byggeriet at tage form.
Efter rejsningen af bjælkerne blev remmen monteret og understøtningen for limtræsdrageren etableret. Målene til fastsættelse af rejsehøjden var udskåret i sømfalsstolperne og spærtegningerne viste målet på understøtningen af limtræsbjælken. Nemt og bekvemt.
Den sidste forberedelse inden levering af spær. Dvs. stillads opstilles under kippen så limtræ kan fastgøres uden brug af stige. Planen er at få den tunge limtræsdrager kranet ind på plads, oven på den allerede etablerede understøtning.
Vi monterede vinkler på remmen efter spærplanen.